Om mig

img_2083

Dobbelt prisvindende fotograf!

Mit navn er Carsten Wiberg, og jeg holder til i Kongens Lyngby nord for København. Jeg er født i 1967, og er dobbelt prisvindende fotograf. Jeg har mere end 30 års erfaring i fotografering, og har bl.a. taget billeder i storbyer rundt omkring i Verden. Mine specialer er: Portrætter, firmaopgaver samt bryllup-, konfirmation- og fødselsdags-billeder. Som fotograf har jeg stor passion for kvalitet og fokus på detaljen, og jeg tager altid en samtale med dig/jer inden en foto opgave, for at afstemme forventningerne.

Jeg laver bl.a. firmaportrætbilleder for Novo koncernens IT virksomhed NNIT A/S. Jeg har bl.a. også lavet en billedeserie med portrætter og produktfotos for Holmer Værktøj A/S til brug for deres 20 års jubilæum tilbuds-avis samt til deres øvrige marketing. Du kan bl.a. se et udpluk af disse billeder under kundereferencer samt portfolio her på min hjemmeside.

Igennem årene har jeg gennemført forskellige uddannelser hos andre professionelle fotografer i de mange dicipliner der er som fotograf.

Nogle af de fotografer, som jeg har modtaget undervisning af kan nævnes følgende: Ann Malmgren, Stefan Nielsen, Jonatan Harring og Tony Corbell.

 

 

Undervisningerne har givet mig den vigtige viden man som professionel fotograf skal besidde. F.eks. i relation til lys-anvendelse,  billedekomposition/beskæringer, kamerateknik, portrætfotografering, festbilleder m.v.

Da jeg var 8 år gammel fik jeg mit første kamera, og som 12-årig stod jeg i mørkekammer og fremkaldte negativer og billeder. Det var dengang alt fotografering foregik med film og analoge kameraer. I dag anvender jeg digitalt og “fremkaldelse” sker i lightroom i stedet for i mørke kammeret. Photoshop mestre jeg selvfølgelig også, men anvender det som regel kun i begrænset omfang, med mindre du/I har ønsker om andet. Jeg tilbyder også at lave professionelle print, som du/I kan læse mere om i menupunktet “Fremkaldelse – print”.

I 2007 anskaffede jeg mit første digitale spejlreflekskamera, og siden har jeg udviklet mig som fotograf i den digitale fotografiske verden, samtidigt med at jeg anskaffede mig flere kameraer og mere udstyr.

I 2017 deltog jeg i 24 timers FotoMarathon og vandt en 2. plads i bedste fotoserie bestående af 24 billeder. Samme år vandt jeg bedste billede i emne nr. 15 “Liv”. Du/I kan se nogle af disse billeder i min blog her på sitet eller klikke ind på min facebook side www.facebook.com/FotografCarstenWiberg/ 

fm_logo_150x150

Alle mine kunder har været yderst tilfredse med mit arbejde, og nedenfor kan du læse hvad nogle af dem siger om mig.

Hvad mine kunder siger

  • Carsten Wiberg er en yderst dygtig fotograf, der forevigede vores helt specielle kærlighedsfest, som vi holdt i stedet for et traditionelt bryllup. Vi blev viet i haven af borgmesteren, og Carsten var med til at gøre vores bryllup minderig, hver gang vi ser på alle de dejlige billeder der blev taget. En helt speciel dag sammen med familie og gode venner. Carsten formåede at være til stede over alt og fange de specielle og dejlige situationer. Vi vil klart anbefale Carsten til andre, som vil forevige deres bryllup med smukke billeder.

    Sara & KlaesBrudepar
  • Carsten Wiberg er en utrolig god fotograf, som har taget fantastiske farveægte billeder af mine malerier til brug for min egen reklame. Endvidere er han en dygtig portrætfotograf. Jeg kan uforbeholdent anbefale Carsten som fotograf.

    Christina GrønbergKunstner
  • Det er nogle virkelig flotte billeder, at Carsten Wiberg har taget af mit kun tre uger gammelt barnebarn Luna. Carsten er en fantastisk dygtig fotograf, og han er yderst tillidsfuld.

    Helle TorstensenMormor